Kapitel 8. Praksis

Indledning

I de følgende kapitler vil vi præsentere nogle eksempler på forløb i indskolingen, på mellemtrinnet og med de ældste elever. Eksemplerne skal illustrere metoden og samtidig give inspiration og ideer til andre forløb. Hvert af de følgende kapitler om de tre trin indeholder nogle generelle betragtninger over det pågældende alderstrin, og herefter gennemgås to eksempler, som er bygget op omkring den samme disposition: brainstorm, oplevelsesfase, bearbejdningsfase, den filosofisk/etiske samtale, handlingsfasen samt nogle ideer til, hvordan de faglige mål indgår i det pågældende eksempel.

Der er ikke tale om færdige opskrifter på undervisningsforløb, men om ideer som må bearbejdes i forhold til de pædagogiske rammebetingelser: elevforudsætninger, mål, indhold, ydre rammer, evalueringsformer osv. Det færdige forløb bliver således et resultat af lærerens didaktiske overvejelser, hvor at læreren har reflekteret over og begrundet sine pædagogiske valg og beslutninger.

Principper

 Læring tager selvfølgelig udgangspunkt i elevernes forudsætninger. Børn er fyldt med resurser. De er stærke og handlekraftige, har evner og vilje til at handle, og vilje til at blive anerkendt som frie og ansvarsfulde individer.  Det handler om at give dem frihed til at tænke og udforske virkeligheden selv, så de på en rationel måde kan komme frem til, hvad der er bedst for dem selv og for omverdenen.

Den menneskelige hjerne arbejder i helheder, derfor skal der arbejdes og planlægges med udgangspunkt i hele barnet og i de mange intelligenser. I indskolingen lægges der specielt vægt på at udvikle fantasi - sprog - og redskaber til tænkning.

Bag undervisning med den etiske læseplan ligger den tidligere omtalte, enkle pædagogisk model:

Modellen skal opfattes som en huskeliste for læreren. I denne model fremhæves det, at det er vigtigt, at eleven får oplevelser, at det er vigtigt, at oplevelserne bearbejdes, og at dette omsættes i handlinger på forskellige måder. Alle faser er vigtige, og det er derfor centralt at give sig god tid. Betydningen af at give sig god tid kan ikke fremhæves stærkt nok, ligesom man på enhver tænkelig måde må søge at skabe det rum fysisk og psykisk - som er nødvendigt for at undervisningen udnytter alle faserne og samspillet mellem disse.

Endvidere rummer modellen den påstand, at resultatet af denne indlæringsproces bliver kvalitativt bedre, end en undervisning hvor faser springes over eller kortes urimeligt ned. Hvis målet med en undervisning er dannelse, og hvis dannelse omfatter forståelsen af sig selv og sin omverden, så hævder vi, at filosofi og etik nødvendigvis må indgå i undervisningen. Både i form af nogle vigtige færdigheder i at kunne argumentere og forholde sig til viden, og som en evne til at forholde sig til verden og til sig selv. For at udvikle dette kræves en undervisning, hvor der indgår oplevelser, fantaseren, erfaringer og mange forskellige former for sproglige bearbejdninger. Altså en undervisning, hvor der er tale om mange forskellige slags input, som udvikles og bearbejdes grundigt i et fællesskab.

Der er specielt tale om tre forskellige omdrejningspunkter: filosofi/etik, fantasi og sprog. Når der i denne sammenhæng tales om filosofi/etik, tænkes der på et redskab til at udvikle den enkeltes forståelse for sig selv og sin omverden. Men hensyn til fantasi er der tale om et redskab til forståelse af virkeligheden, en virkelighed der kan anskues på mange forskellige måder, med forskellige briller og fra forskellige synsvinkler. Endelig indgår sprog i modellen, og her tages der udgangspunkt i teorier om sproglig opmærksomhed. Det vil sige, at sproget opfattes som et redskab til beskrivelse af virkeligheden. I denne forbindelse er det vigtigt at huske ”de 100 sprog”, at sproget ikke blot er det talte og skrevne sprog, men at en lang række andre udtryksformer kan anvendes. At det talte sprog så måske er det vigtigste, i hvert fald i mange sammenhænge i skolen, er en anden sag.